Neil Young & Bob Dylan Hyde Park 2019

Neil Young & Bob Dylan Hyde Park 2019

Det var med store forventninger, vi tog til koncert den 12. juli i Hyde Park, London med de to legender Neil Young+Promise of the Real og Bob Dylan and his Band. Total udsolgt Hyde Park med 65.000 tilhører på en varm sommerdag i London. Mange havde håbet, at de to legender ville gå på scenen sammen, hvilket vi også havde set frem til. De to har ikke stået sammen på en scene sammen siden 1992. Men det skete desværre ikke i denne omgang.
Men øv øv. Det skete dog dagen efter i Irland.

Neil Young:
leverede trods tekniske problemer i starten en forrygende koncert. Han startende med en “elektrisk country” afdeling, hvor bl.a. Everybody Knows this is Nowhere blev støvet af. Efterfulgt af en lille akustisk afdeling med Heart of Gold, From Hank to Hendrix og Old man, hvor der blev sunget godt med blandt de 65.000 tilskuer. Herefter kørte han over i den hårde elektriske afdeling og afsluttede med Rocking in a free World, som bare forsatte til tilskuerne store begejstring. Blandt ekstra numrene var det Like a Hurricane, der udgjorde det egentlige punktum for en fed koncert.

Neil Young -Heart of Gold

Bob Dylan:
Jeg ved ikke rigtig, hvor store forventningerne var, da de tre andre koncerter, jeg har været til med Bob Dylan, ikke har været det store. Han har ofte syntes fraværende og ligeglad, samt det faktum at man slet ikke kunne forstå, hvad han sang. Dette kombineret med at mange numre er rearangeret, gør det lidt svært at være med.
Men koncerten i Hyde Park var overraskende. Dylan var i fint humør. Smilede til publikum og tog imod deres anerkendelser med mimisk smil, men som altid uden et ord til publikum.
Bandet spillede forrygende, men mange af sangene kører som arrangementerne på succes pladerne Modern time og Time out of Mind. Det betyder, at mange af de ældre sange som Highway 61 Revisited kun genkendes, når man kan høre teksten. Lyden var super, hvilket gjorde at mange af numrene så blev genkendelige. Numre som Make you feel my Love og Like a Rolling Stone blev hurtigt genkendt, og især det sidste fik publikum til at synge med, hvilket frembragte smil hos Dylan.
Dylan sad bag klaveret, men modsat andre koncerter var han oppe og stå og gik lidt rundt, ligesom et enkelt nummer blev til sang stående ved mikrofonen.

Ekstranumrene bød bl.a. på det total rearrangerede Blowin’ in the wind, hvor der nu også er tilsat violin.
Fed koncert, hvor Bob Dylan ikke bare forlod scenen efter sidste nummer, men blev og modtog folks hyldes. Et lille buk blev det da til, men ikke et ord til publikum. 🙂

Bob Dylan bag klaveret
Bob Dylan

tlister:

Neil Young and Promise of the Real

Bob Dylan and Friends