London juli 2019

London juli 2019

4 dages ferie i forbindelse med koncerten i Hyde Park bød på gensyn med London i strålende sol og gode madoplevelser.

Coya Mayfair. Vi besøgte den første aften en chilensk restaurant med orientalsk touch, som lå mellem Hyde Park Corner og Green Park station. Spændende og god mad samt et super vinkort
https://www.coyarestaurant.com/locations/

Forret: Bao med Pulled Pork
Dessert: Churros med karamel-chokoladesovs med tvist af lime og orange

I det nye up-coming område ved London Bridge besøgte vi Borough Market, som er mekka for street food mv. Vi gik herefter langs Themsen til Tower Bridge, hvor nye boligområder og restauranter lå side om side.
Frokosten spiste vi selvfølgelig i Borough Market og bestod af confitteret and samt frisk juice.
http://boroughmarket.org.uk

Soho og China Town:
Det blev også til shopping i SoHo og til Peking And på en af den autentiske kinesiske restauranter i China Town ved navn Lido.

Harrods:
Det blev også til en lille tur til det smukke Harrods, hvor der var stort udsalg af sommerens kollektioner.

Vi boede på Amber Residence Hotel i det dejlig område Marylebone med masser af restauranter, shops, cafeer og pubber. 
Hotellet var okay og i den billigere ende, men lå fantastisk i forhold til vores tur og midt i det fede område mellem Regent Park og Oxford Street.
En lille tur gennem Regent Park kan også anbefales. Alt i alt en god tur i skønne omgivelser.