Location Shoot -Helsingør

Location Shoot -Helsingør

Location Shoot i Helsingør

Vores sædvanlige team på tre fotografer (Frank, Steen og undertegnde), samt modellerne Natascha og Lille havde planlagt at fotografere forskellige historiske dele af Helsingør. Industri, kloster, gamle huse, gader og gårde, men vejret drillede os, men det blev dog til nogle udendørs skud..

På den gamle værftgrund (Helsingør Skibsværft), hvor der i dag er kulturværft, fandt vi et nedlagt værksted, som havde karakter af noget, der ikke havde været i anvendelse siden værftet lukkede i 1983. Spændende rum og lysindfald.

De gamle veje mellem de forskellig værksteder og maskinhaller med store elektriske aggregater blev til en slags street shoot.

Den smukke Sankt Mariæ Kirke udgør den sydlige fløj af Vor Frue Kloster i Helsingør, som blev stiftet af Erik af Pommern og bygget af Karmeliterordenen omkring 1430, kort efter Øresundstoldens indførelse. Det firefløjede kloster fra middelalderen er et af de bedst bevarede middelalderklostre i Nordeuropa, selv om de ældste bygninger blev ødelagt af en brand i 1450.

Efter reformationen blev klosteret i 1541 omdannet til hospital og alderdomshjem. Desuden har klosteret huset Helsingørs latinskole og har i 1800-tallet fungeret som alderdomshjem for værdigt trængende.
Desværre kunne vi ikke kom ind i Lazarussalen, Laxmandssalen, Musiksalen og Koneloftet, men det kan måske gøres på et senere shoot.
Kamera: Nikon Z7